Nogle kunne nok være grundige arbejdsfolk, om de havde brudt deres tid godt, føler at de har et regnskab at aflægge Gud, for deres forkert brugte penge. De har mishaget Gud, fordi de ikke har været flittige. Selvtilfredsstillelse, egenkærlighed og trang til magelighed, har afholdt dem fra godt, holdt dem tilbage fra kende til Skrifterne, så de kan få alle gode gerninger til sig. Nogle påskønner ikke tidens værdi, og har bortødslet timerne i sengen som kunne være blevet brugt på bibelstudium. Der er nogle få emner som de har dvælet mest ved, som de er fortrolig med, og dette kan de tale acceptabelt over; men i rigelig grad har de hvilet ved sagerne her. De har i det hele taget ikke været tilfredse med sig selv, og til tider erkendt deres mangler, alligevel er de vækket nok op og ser deres forbrydelse, at ikke kende til det Guds ord, som de bekender at lære. Folk skuffes på grund af deres uvidenhed, de får ikke den forstand, som de kunne få fra dem, og som de forventer at få fra Kristi tjenere.