De som taler om vantro vil være lidt ivrig når himlen er klar, og alt virker muntert; men når kampene står, og vi sætter håb op imod håb, og påskønner vore bønner mod nådens trone gennem dyb mørke, så vil de ikke-troende tale om Kanans gode land, men vil fremhæve de farer de kommer ud for. De vil dvæle ved de stærke mure, og ved de kæmper som de vil møde, skønt trofaste Kalebs sprog vil kunne høres: ”Det er et såre, såre godt land. Hvis Herren har behag i os, vil han føre os til det land.”