The churches that retain members who are connected with this liquor business, make themselves responsible for the transactions that occur through the drink traffic. The drunkard has no knowledge of what he is doing when under the influence of the maddening draught, and yet he who sells him that which makes him irresponsible, is protected by the law in his work of destruction. It is legal for him to rob the widow of the food she requires to sustain life. It is legal for him to entail starvation upon the family of his victim, to send helpless children into the streets to beg for a penny or to beseech for a morsel of bread. Day by day, month by month, year by year, these shameful scenes are reenacted, until the conscience of the liquor dealer is seared as with a red-hot iron. The tears of suffering children, the agonized cry of the mother, only serve to exasperate the rum seller. He knows not, nor cares, that the Lord has an account to settle with him. And when his victim is dead, his heart of stone is unmoved. He has not heeded the instruction. "Ye shall not afflict any widow, or fatherless child. If thou afflict them in any wise, and they cry at all unto me, I will surely hear their cry; and my wrath shall wax hot, and I will kill you with the sword; and your wives shall be widows, and your children fatherless."

Menigheder, som holder på medlemmer, der er knyttede til denne spiritushandel, gør sig ansvarlige for de affærer, der indtræffer som følge af handelen med stærke drikke. Drankeren har ingen kundskab om hvad han gør når han er under indflydelse af den vanvittige slurk, og dog ham der sælger det, til ham, der gør ham ansvarsløs, er beskyttet ved loven i hans gerning af ødelæggelse. Det er lovlig for ham at røve fra enken, den føde hun har brug for til at opretholde livet. Det er lovlig at det han gør, medfører sult på familien af hans offer, at sende hjæløse børn på gaderne for at tigge en mønt eller at bede om en bid brød. Dag efter dag, måned efter måned, år efter år, er disse skammelige scener gentaget, indtil samvittigheden af spiritushandleren er brædemærket ligesom med et rødglødende jern. Tåerne af lidende børn, de pinefulde råb af moderen tjener kun til at ophidse rom sælgeren. Han ved ikke og bekymrer sig heller ikke om, at Herren har et regnskab at gøre op med ham. Og selv om hans offer dør, rører det ikke hans hårde hjerte. Han har ikke givet agt på formaningen: "Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle; hvis I mishandler dem og de råber om hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres klageråb og da vil min vrede blusse op og jeg vil slå eder ihjel med sværdet, så eders egne hustruer bliver enker og eders børn faderløse."