Dette Kapitel er fyldt med opmuntring for dem som gør Herrens arbejde i disse sidste dage. Zerubbabel var taget til Jerusalem for at bygge Herrens hus. Men han blev omgivet af vanskeligheder. Hans fjender ”svækkede Judas folks hænder, og gjorde opbyggelsen vanskelig for dem," "og fik dem til at stande ved magt.” Men Herren mæglede til deres fordel, og bygningen blev afsluttet. ”Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre. Hvem er du, du store bjerg? For Zerubbabel skal du blive slette! Han skal hente topstenen, medens der råbes: »Nåde, nåde være med den! . . . . Thi den, der lod hånt om de ringe begyndelsers dag, skal glæde sig, når han ser blystenen i Zerubbabels hånd. Hine syv er Herrens øjne, som søger ud over hele jorden.”