Dette levende vidne forstyrrede dem som havde forkastet Jesus meget. Konger og herskere kunne ikke klare at høre hans navn; for de regnede Kristus for at være en rival.Når hans navn nævnes, episoderne i hans liv, has død, og hans opstandelse, optændes deres rasende had. De så Johannes som den aldrende, ære og elskede der hele tiden referer til Jesus som det evige Ord, hivet ham kraft der overgår deres magt. Hans vidnesbyrd var hele tiden Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd. Og uanset hans halder, hans ærværdige udseende, hans hvide krøller, i de fordøme den trofaste apostel i deres misundelse og jalosi, til det som var ment som den hårdeste af alle strafudmålinger. Han blev adskildt fra sin elskede folk, og forvist til Patmos. ”Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.”