Ikke alle menighedens medlemmer plejer den personlige gudsfrygt, og derfor kender de ikke deres personlige ansvar. De forstår ikke, at det er deres forret og pligt at nå frem til det høje mål af kristelig fuldkommenhed. Gud er ikke tilfreds når menighedens byrderne bæres af nogle få, de fysiske og åndelig krafter er belastet til det yderste i bestræbelsen på at modarbejde indflydelsen af de som er verdslige tænkende, haltende og tvivlende. Hvis de der mangler gudsfrygtighed og oprigtighed ville søge at lærer de lektier der er i Guds ord og føle sig forpligtet til at følge dem, ville der være mere kraft i kirken. Ethvert medlem ville forsøge at forbedre sine talenter. Lyset ville ikke skjules under en skæppe, men sættes i en lysestage og det klare, sikre lys ville skinne og forjage mørket.