Review and Herald 19/05 1885

En appel til prædikanter (konkluderet)

Kristi forkyndertjenere behøver en ny salvelse, så de mere klart kan se de hellige ting, og har et klart begreb om hellige ting, dadelfri karakter som de selv må danne for at være forbilleder for hjorden. Vi kan intet gøre af os selv, vil føre os op til den høje standard hvor Gud kan acceptere os som sine ambassadørere. Kun en fast tillid til Gud, og en stærk og aktiv tro, kan udrette det arbejde som han forlanger udført i os. Gud kalder på arbejdende mennesker. Idet er de stadige gode gerninger som vil forme karakteren for himlen. Vi appellere tydeligt, pålideligt og kærligt til folk at berede sig til Guds store dag. Nogle må man tale indstændigt og alvorligt til før de bevæges. Arbejdet må karaktereiseres af sagtmodighed og ydmyghed, dog med en glød som får disse uinteresserede til at forstå at disse ting er virkeligehd, og at valget gælder liv eller død for dem. Sjæles frelse er ikke noget der skal spøges med. Guds medarbejderes optræden bør være alvorlig, og karakteriseres enkelt og sand kristen dannelse; dog bør han være frygtelig alvorlig med det arbejde Mesteren har efterladt ham at gøre. En klar udholdenhed på retfærdighedens vej, disciplinere tankesindet ved religiøse øvelser, der elsker helligelse og himmelske ting, vil medføre den største grad af lykke.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.