Beretningen om Kristi eksempel er opbevaret til hans efterfølgere. Jesus var selv velsignelsens og kraftens kilde. Han kunne læge de syge og opvække de døde. Selv over stormene bød han, og de adlød ham; han var ubesmittet af fordærvelse og fremmed for al synd; dog led han under dødsangst og måtte hente hjælp og støtte fra sin Fader, og ofte bad han under gråd og med tårer. Han bad for sine disciple og for sig selv, idet han således gjorde sig til ét med dem i de fornødenheder, de svagheder og de mangler, som er fælles for mennesker. Han var mægtig i bønnen, uden vor faldne menneskenaturs lidenskaber, men omgivet af de samme svagheder, fristet på alle måder ligesom vi selv.