Below this crown was another scepter upon which was also placed a crown, in the center of which were jewels, gold, and silver, which reflected some light. The inscription upon the crown was, "Earthly treasure--Riches is power. All who win me have honor and fame." I saw a vast multitude rushing forward to obtain this crown. They were clamorous. Some in their eagerness seemed bereft of their reason. They would thrust one another, crowding back those who were weaker than they, and trample upon those who in their haste fell. Many eagerly seized hold of the treasures within the crown, and held them fast. The heads of some were as white as silver, and their faces were furrowed with care and anxiety. Their own relatives, bone of their bone and flesh of their flesh, they regarded not: but, as appealing looks were turned to them, they held their treasures the firmer, as though fearful, in an unguarded moment, they should lose a little, or divide with them. Their eager eyes would often fasten upon the earthly crown, and count and recount its treasures. Images of want and wretchedness appeared in that multitude, and looked wishfully at the treasures there, and turned hopelessly away as the stronger overpowered and drove back the weaker. Yet they could not give it up thus; but with a multitude of deformed, sickly, and aged, sought to press their way to the earthly crown. Some died in seeking to reach it. Others fell just in the act of taking hold of it. Many but just laid hold of it when they fell. Dead bodies strewed the ground, yet on rushed the multitude, trampling over the fallen and dead bodies of their companions. Every one who reached the crown possessed a share in it, and were loudly applauded by an interested company standing around it.


Review and Herald 20/05 1862

De to kroner

”Under denne krone var et andet scepter, som også var placeret på en krone, i midten var juveler, guld og sølv, som genspejlede noget lys. Inskriptionen på kronen var: ”Jordiske skatte - rigdomme er magt. Alle som vinder mig får ære og berømmelse.” Jeg så en overmådelig skare ile frem for at få denne krone. De skreg. Nogle virker i deres iver til at have gavn af deres fornuft. De ville stole på hinanden, presse dem tilbage som er svagere end dem, og træde på dem som falder i deres hast. Mange griber ivrigt fat i rigdommene inden for kronen, og holder fast om dem. Nogles hænder var ligeså hvid som sølv, og deres ansigter var rynkede af omsorg og bekymring. Deres egne slægtninge, ben af deres ben og kød af deres kød, de bemærkede det ikke: men, idet appellerende blikke blev vendt til dem, holdt de fastere om deres rigdomme, som om de var bange, i et upåagtet øjeblik, ville de miste en smugle, eller dele med dem. Deres ivrige øjne ville ofte fæstne sig på den jordiske krone, og tælle og gentælle dens rigdomme. I skaren viste der sig billeder af mangler og elendighed, og så ønskede rigdommene der, og vendte håbløst bort for da den stærkere overmandede og drev den svagere tilbage. Alligevel kunne de ikke opgive sådan; men med en skare af deformerede, syge og aldrende, søgte de at bane vej hen til den jordiske krone. Nogle døde af at prøve at få den. Andre faldt netop som de prøvede at gribe fat i den. Døde kroppe lå strøet ud over jorden, alligevel pressede skaren sig på, trådte over deres kammaraters faldne og døde kroppe. Enhver som nåede kronen fik en del af den, og blev højlydt bifaldt af en interesseret gruppe, der stod omkring den."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.