Hvad er årsagen til dette mørke, denne tvivl og vantro? Disse mennesker står ikke i det rette forhold til Gud, og de handler ikke ret mod deres egen sjæl. De har forsømt at se til med deres egen gudsfrygt. De har ikke revet sig løs fra egennytte og synd. De har undladt at betragte Kristi liv, hans nedladenhed og selvopofrelse. De har undladt at efterfølge ham i hans renhed og gudhengivenhed. Den synd, som så lettelig besnærer dem, har, fordi den er bleven opelsket, fået magt over den. Ved deres egen forsømmelse har de skilt sig selv fra den guddommelige leders selskab, og han er en dagsrejse foran dem. Er det at undres på, at sådanne er i mørke? Er det at undres på, at deres hjerter er fyldte med tvivl?