Review and Herald 27/05 1862

Fremtiden

”Jordens fundament rystes, bygninger vakler og falder med et frygteligt brag. Havet koger som en gryde, og hele jorden er i forfærdelig oprør. De retfærdiges fangenskab vendes om, og med liflig og højtidelig hvisken siger de til hinanden, ”Vi er befriet. Det er Guds stemme.” Med højtidelig ærefrygt, lytter de til røstens ord: de onde lytter, men forstår ikke ordene fra Guds stemme. De frygter og skælver, medens de hellige glæder sig. Satan og hans engle, og onde mænd, som har jublet over at Guds folk var i deres vold, så de kunne udslette dem af jorden, bevidnede den herlighed der var givet dem, som havde æret Guds hellige lov. De så de retfærdiges ansigt lyse op, og genspejle Jesu billede. Dem som var så ivrige efter at udslette de hellige kunne ikke klare den herlighed der hvilede på de udfriede, og de faldt som døde mænd til jorden. Satan og hans onde engle undveg nærværelsen af de forherligede hellige. Deres kraft til at pine dem var borte for altid.
Ellen G. White."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.