Vi kan nok føle at det er et privilegium at være Guds medarbejdere, at handle med Hans goder ved at sætte det i gang som vil fuldføre Hans hensigter i vor verden. Bør vi da ikke, idet vi dag for dag får tegn på Guds kærlighed og godhed og medfølelse, bruge vor tid og vore kræfter på at tjene os selv, medens Guds sag vansmægter, og der ikke gøres noget for at fremføre fuldendelsesarbejdet for helliggørelsen af de mennesker han har skabt og genløst?