De opløftede i stolthed deres hjerter og fremelskede en fornemmelse af deres egen overlegenhed. Men det fik dem til at tage sig tåbelige ud i Guds øjne, for han kendte deres motiver og forstod deres hjerters selviskhed Og hovmod. Herren vidste, at når anledningen bød sig, holdt de sig ikke tilbage fra at bedrage; de brugte falske vægte og lodder og udnyttede enken og den faderløse. Han vidste, at de opåd enkers bo ved at kræve ublu renter og han kunne måle graden af deres fordringsfulde krav på fromhed. De vovede at skilte med deres gode gerninger for folket og bad for syns skyld længe, mens de priste og forherligede deres egen retfærdighed, der i Guds øjne var lige så værdiløs som en snavset las. Mennesker bør tage sig i agt, at de ikke udstiller deres religion i et sådant lys for verden, at de bliver en anstødssten for syndere.