Mens vi skal opsende vore bønner i tillid til Guds løfter, skal vi ikke være ubesindige og udføre akrobatiske bevægelser i bønnens navn. Det er ikke acceptabelt for Gud eller til fordel for dem, der hører på. Det er ganske enkelt et fejlende og begrænset menneskes optræden, fordi det ikke kender kristendommens rene, ærbare og ophøjede karakter. Vi skal roligt og tillidsfuldt komme frem for Gud; men ingen må forestille sig, at det er et vidnesbyrd om, at man er brændende i ånden, når man skriger og stønner og hidser sig selv op følelsesmæssigt. Vi skal i tro fremlægge vor sag for Gud og bede øm netop det, vi ved, vi behøver. Når vi forstår, hvem Gud er, vil vi erkende vor egen uværdighed; men vi skal samtidig have tillid til Gud, fordi vi kender hans barmhjertige og kærlige karakter. Vi vil komme frem for ham i kraft af Kristi fortjeneste og i ham har vi tillid og frimodighed, så vi indtrængende kan bede om Guds løfters opfyldelse uden frygt for at være formastelige.