Vi kan ikke udøve stor nok omhu for at sende medarbejdere ind i Guds sag. Hvis en efterlades til at ind volvere sig i arbejdet, uden grundig disciplin, overlades han til at forme sin egen handle måde. Han efterlades med utilstrækkelig erfaring, med for begrænset kundskab til sandheden, og de gamle vildfarelser som ikke er rykket nok op med rode, vil have del i hans lære og påvirkning for andre. Hans basun vil ikke give en bestemt lyd. Sandhedens lære vil blandes med vildfarelse, og resultatet vil være at dem som får hans undervisning vil gemme på vildfarelse idet de gør sandheden. Dem som er oprejst under en sådan lære, er i behov for det mest ihærdige og tålmodige lærer. Det vil være vanskeligere nå og rette deres fejl, end at få et helt kompagni til sandheden fra et mørke hvor man er fuldstændig uvidende om sandheden. Det var bedre om de ikke havde hørt denne opblanding af sandhed med falskneri, for så vil sandheden i sin renhed mere effektivt kunne reformere deres liv og karaktertræk. Den som har blandet sandhed med vildfarelse, kan gøre mere skade end mange som lærer hele sandheden kan spolere og rette. I menneskehjertet er der en naturlig sympati for vildfarelse og ondt. Vildfarelse slår hurtigere rod i hjertets grobund, og vokser med større livskraft, end sandhedens dyrebare frø. Jesus sagde: Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod. Jøderne forkastede Guds guddommelige Søn; men de var rede til at tage imod mangen en bedrager, der kom i sit eget navn med tom pral af sin magt og autoritet. Og ligeledes er det i vore dage. Mennesker vender deres ører bort fra at høre sandheden og vender sig mod fabler.