For at kunne holde sabbatten hellig, er det ikke nødvendigt at lukker os selv inde bag mure, lukke os bort fra naturens skønne scenerier, og også berøve os selv himlens frie liv givende luft. Vi må under ingen omstændigheder lade byrder og forretningsanliggender splitte vore tanker på Herrens sabbat, som han har helliget. Vi bør ikke lade nogen af vore tanker på ting af verdslig karakter. Sindet kan ikke genopfriskes, oplives og ophøjes, ved at tilbringe næsten alle sabbatstimer inden for murerne, lytte til lange prædikener og kedelige formelle bønner. Herrens sabbat er blevet brugt forkert, hvis den fejres sådan. Formålet er ikke opfyldt, til det sabbaten er indført til. Sabbaten blev til for mennesket, at være til velsignelse for det, og drage mennesket fra verdsligt arbejde, og tænke over Guds godhed og herlighed. Det er nødvendigt at Guds folk samles for at tale om ham, og udveksle tanker og idéer om de sandheder der er i Guds ord, og bruge en del tid på passende bøn. Men disse stunder, også om sabbatten, bør ikke gøres kedsommelige ved deres længde og mangel på interesse. En del af dagen bør alle have en anledning til at være udendørs.