Mange gjort en fejltagelse i deres religiøse øvelser - med lange bønner, lange prædikener, på højt toneleje, med kraftig stemme, med en unaturlig tone. Prædikanten har trættet sig unødigt, og har gjort folk fortvivlede, med hårdt og svære udøvelse, som er helt unødvendige. Prædikanter bør tale på en måde at han når folk og gør indtryk. Kristi lære gav indtryk og var højtidelig. Hans stemme var melodisk. Og burde vi ikke ligesom Kristus, forsøge at få melodi I vore stemmer? Han var et mægtigt menneske som havde en mægtig indflydelse - Guds Søn. Vi er så langt under ham og så langt fjernt fra at gør vi vort bedste, vil vore anstrengelser kun være skrøbelige. Vi kan ikke få og besidde den indflydelse som Kristus fik; men så spørger jeg hvorfor vi ikke kan uddanne os selv og bringe os selv ligeså nær Mønsteret som det er muligt for os, så vi kan få den størst mulige indflydelse på folk. Vore ord, vore handlinger kan have den størst mulige indflydelse på folk. Vore ord, vore handlinger, vor optræden, vore klæder, alt er en forkyndelse. Ikke kun med vore ord vil tale til folk, men alt som angår vor person, bør være en prædiken for dem, så de må få de rette indtryk, og at den udtalte sandhed kan tages ind i deres hjem; og derved vil vor tro stå i et bedre lys for samfundet.