Målet med denne tjeneste er at minde om vor Herres ydmyghed og de lektier, han har givet ved at tvætte disciplenes fødder. Der er en tilbøjelighed i mennesket til at vurdere sig selv meget højere end sin broder, at arbejde for sig selv, at tjene sig selv, at søge den højeste plads; og ofte opstår onde tanker og bitterhed over trivielle ting. Denne anordning, der går forud for Herrens nadver, er til for at fjerne disse misforståelser, at bringe mennesket ud af sin selviskhed, ned fra sine stylter af selvophøjelse til ydmyghedens ånd, som vil lede ham til at tvætte sin broders fødder. Det er ikke efter Guds plan at dette skal udsættes fordi nogle betragtes som uværdige til at være med. Herren tvættede Judas’ fødder. Han nægtede ham ikke en plads ved bordet. Selvom han vidste at han ville forlade bordet, for at gøre sit for at bedrage sin Herre. Det er ikke muligt for mennesker at sige hvem er værdig, hvem ikke er. De kan ikke læse sjælens hemmeligheder. Det er ikke op til dem at sige: Jeg vil ikke tage del i denne forordning, hvis disse er med. Gud har heller ej overladt til mennesker at sige hvem skal overbringe sig selv, ved disse lejligheder.