Disse forordninger betragtes for meget som en formssag, og ikke som en hellig ting, der kalder sindet til Herren Jesus. Kristus har forordnet dem, og delegeret sin kraft til sine tjenere, som har rigdommene i lerkar. De skal have opsyn med disse særlige aftaler med ham som har oprettet dem, til at vare til tidens afslutning. Det er med dette, hans egne bestemmelser, at han mødes med og giver sine folk energi, ved sin tilstedeværelse. Uanset om der er hjerter og hænder, som ikke er helliggjort, som vil forvalte denne forordning, er Jesus stadig i sit folks midte, for at arbejde med menneskehjerterne. Alle som fremholder Kristi ydmygelse ved fodtvætningen, alle som holder deres hjerter ydmyge, og holder det sande tabernakel og tjeneste for øje, som Herren har rejst, og ikke noget menneske, vil aldrig undgå at få gaverne fra alle de prædikener der gives, og åndelig styrke fra al fællesskab. Disse forordninger oprettes med et formål. Kristi efterfølgere skal have Kristi eksempel med hans ydmygelse, i tanke. Denne forordning skal opmuntre til ydmygelse, men den skal aldrig kaldes for ydmygelse, forstået for at nedgøre menneskene. Den skal blødgøre vore hjerter mod hinanden.