Deres leder var en mægtig general af hære. Hans engle, som gør hans påbud, vandrede på hver side af Israels umådelige hære, og de led ingen skade. Israel var i sikkerhed. Hvem ville have troet at Israel nogen sinde kunne knurre igen? Så kom den hellige sejrs sang, som Miriam ledte. Moses tøvede ikke med at synge med i denne hellige sang med tamburiner. Men da Israels hære kom til Mara, fandt de ikke noget vand de kunne drikke; for de var bitre. Så fik folket en anledning til at udtrykke deres vantro mod Herren, deres usynlige leder, og i Moses hans tjener, deres synlige leder. Ventede de tålmodigt, for at se hvad Herren ville gøre og med og for dem idet de kaldte på ham efter hjælp? ”Og folket knurrede imod Moses, og sagde, Hvad skal vi drikke?” Hvorfor betragtede de ikke Guds forunderlige værk, og siger: Herren har vist sig selv som mægtig til at udfri, og han vil ikke lade os dø af tørst? Men de knurrede imod Gud. Moses råbte til Herren, og atter Hørte Herren ham. Han viste Moses et træ, som han havde kastet i vandet, og vandet blev ferskt. ”Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv vandkilder og halvfjerdsindstyve palmetræer, og de lejrede sig ved vandet der.”