Jeg kalder på jer, mine kære brødre og søstre, at opelske åndelighed, og bortlægge jeres afguder, og arbejde i frygt for Gud for tid og evighed. Igen og igen er vore søstre blevet advaret mod at svælge sig i klædestolthed, som er afgudsdyrkelse; alligevel fortsætter de, forandrer sig ikke, og deres eksempel leder andre bort fra Kristus, i stedet for at lede til ham. Hvorfor er det så hårdt at vække samvittigheden på dette emne, når den inspirerede apostel har talt så udtrykkeligt på dette punkt? Vil mine søstre klæde sig enkelt for Kristi skyld? for kærlighed til de sjæle som han døde for? Vil de huske på at de møder deres livsopregnelse for Guds domstol, og skal svare for de penge og den tid der bortødsles på unødig besmykkelse?