Det vil ikke lykkes for dem i Guds tjeneste hvis de ikke hele sjælen arbejder, og han regner alt andet for tab, end det fremragende kendskab til Kristus. Enhver som forbeholder sig noget, om han nægter at give alt det han har, kan ikke være Kristi disciple; han kan meget mindre være hans medarbejder. Helligelsen må være fuldstændighed. Fader, moder, hustru og børn, huse og lande, alt som Kristi tjener besidder, må underlægges Guds kald, - bundet på det hellige alter. Han må være alvorlig, han må være villig til at fornægte sig selv og opløfte korset, og gøre de ting der forlanges af ham, for at fremskynde det store reformarbejde underlidelser men med gælde og sjælsstyrke. Han vil ikke gå her og der for at behage sig selv; men når pligten kalder vil han kunne findes, om nødvendigt, i den tætteste strid, og lide uden ulyst, uden at beklage sig, uanset verdslige interesse eller personlige konsekvenser. Alt dette bønfalder vi selv at gøre når vi accepterer kristennavnet, og mere specielt når vi indvilliger i at påtage os arbejdet som Kristi ambassadører.