Brødre kommer nogle gange sammen i årevis, og tror at de kan stole på dem, de ved de kan stole lige så godt på som deres egne familiemedlemmer. Der er en frihed og tillid i dette selskab, som ikke ville eksistere imellem dem der ikke er af samme tro. Det er meget behageligt når gensidig tro og broderlig kærlighed varer ved; men lad "brødrenes anklager" få adgang til en af disse mænds hjerter, kontrollere sindet og indbildningen, og der dannes jalousi, onde tanker og gemmes på misundelse, og han som troede at han selv var sikker i sin broders kærlighed og venskab, finder at der ikke bliver vist tillid til ham og hans motiver undervurderes. Den falske broder glemmer sine egne menneskelige skrøbelighed, glemmer at han er forpligtet til at ikke tænke og tale ondt, for at ikke vanære Gud og såre Kristus i person af Hans hellige, og enhver tænkelig mangel eller formodes kommenteret på ubarmhjertighed, og en broders karakter fremstilles som mørk og tvivlsom.