Esajas fik et forunderligt syn om Guds herlighed. Han så manifestationen af Guds kraft, og efter at have beskuet Hans majestæt, kom et budskab til ham om at gøre et bestemt arbejde. Han førte sig helt uværdig til dette arbejde. Hvad fik ham til at føle sig selv uværdig? Troede han at han selv var uværdig før han fik et syn om Guds herlighed? - Nej; han indbildte sig at han var retfærdig over for Gud; men da herligheden fra hærskarers Herre blev åbenbaret for ham, da han beskuede Guds uudsigelige majestæt, sagde han: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre!" Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; det lod han røre min mund og sagde: "Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!" Dette er det arbejde som vi som enkeltpersoner behøver at få gjort for os. Vi ønsker det levende kul fra alteret sat på vore læber. Vi ønsker at høre ordet blive sagt: "Din skyld er borte, din synd er sonet!"