Da de skriftkloge og farisæerne så at Kristus ikke ærede deres former og traditioner, anklagede de ham for at foragte loven og profeterne. Men Kristus viste ikke den mindste foragt for de gamle sandheder. Fordi han ikke arbejde med de samme snævre former som de gjorde, sagde de: "Han er ikke for at udslette loven." Men der faldt Kristi ord i deres forbavsede ører: "Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen." Kristus var lovens ophavsmand; og farisæernes blindhed er en illustration hvordan folk, som påberåber sig stort lys og kundskab kan misforstå og misfortolke Guds arbejde. Herlige sandheder er blevet gravet ud af syne, og er blevet gjort glansløst og utiltrækkende af vildfarelse og overtro. Jesus åbenbarer Guds lys, og frembringer sandhedens smukke stråleglans, i al sin guddommelige herlighed. De ærliges sind er fuld af beundring. Deres hjerter er tiltrukket af hellig hengivenhed imod ham som frembragte sandhedens juveler og viste dem for deres forstand.