Dem som bekender at tro sandheden, men ikke føler en byrde for andres sjæle, vil hele tiden falde tilbage, og det vil kræve tid og kræfter fra prædikantens side at holde dem fra troens skibbrud, skønt de burde arbejde med al deres kraft på at viderebringe livets og frelsens vej til deres venner og naboer. Hundreder af mænd og kvinder som for tiden er involveret i Guds værk efter deres bekendelse, gør ikke en tiendedel af det de kunne gøre, hvis de ville udnytte alle de kræfter Gud har givet dem. Nogle gør bogstavelig talt intet for sandheden, og deres ligegyldige eksempel får andre til den samme unyttige position, og derved spreder fra Kristus. Den sidstnævnte klasse inkluderer et langt større antal. De tænker og planlægger kun for dem selv. Fædre og mødre med deres små omkring sig, udgør en lille kreds for deres verden. Alle deres kræfter centreres om ”mit og mine,” og de bliver mere snævre og mere afgrænsede for hvert år i deres liv. De åbner ikke deres hjerter for Kristi nåde og kærlighed, og frigør deres egen natur og forædler deres tilværelse ved at sætte sig sympati for deres medmennesker.