Others bore testimony that they were confessing their sins and striving for the blessing of God, but they had fears that Jesus would not, could not, pardon them. They could have faith for others, but not for themselves. This was the language of unbelief. Such persons will receive no help, no freedom, until they look to Jesus. There is no merit in self; Jesus is our only hope.


Review and Herald 10/06 1884

Guds forvandlende nåde.

Andre frembar vidnesbyrd at de bekendte deres synder og stræbte efter Guds velsignelse, men de var bange for at Jesus ikke ville, kunne tilgive dem. De kunne have tro på andre, men ikke på sig selv. Dette var vantroens sprog. Sådanne personer ville ikke tage imod hjælp, ingen frihed, før de ser på Jesus. Der er fortjeneste i selvet; Jesus er vort eneste håb.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.