Folk som kom til grunden om søndagen fik fortalt at jeg ville tale til dem; men det virkede næsten umuligt for mig at gøre det. Mine lunger var overfyldte, og jeg var meget hæs; men ude af stad til at sidde op en time, siden jeg kom til pladsen, besluttede jeg at vove mig ud i tro. Og ligesom ved en tidligere lejlighed, fandt jeg Guds løfter usvigelige. ”Som dine dage skal din styrke være.” ”Se jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.” Jeg blev styrket af Gud til at tale i næsten to timer, og var ikke nær så træt da jeg forlod talerstolen som da jeg gik til den.