I bjergprædiken præsenterede Kristus de vidtrækkende principper i Guds lov for sine disciple. Han underviste Sine tilhørere og sagde at loven kunne overtrædes af tanker der bygger på et ondt ønske, som føres ud i livet. Vi er forpligtiget til at kontrollere vore tanker og underlægge dem Guds lov. Herren har givet os sindets ædle kræfter, så de kan bruges til at tænke over himmelske ting. Gud har gjort overmådelige ting til at sjælen til stadighed vokser i et guddommelig liv. Overalt har han sat agenter der hjælper os til at udvikle os i kundskab og dydighed; og dog, hvor lidt påskønnes disse agenter eller har glæde af dem! Hvor ofte hengiver sindet sig ikke til det som er jordisk, sensuelt og basisk! Vi giver vor tid og tanke til trivielle og tarvelige ting i verden, og forsømmer de store interesser som angår det evige liv. Sindets ædlere kræfter forklejnes og svækkes fordi der ikke arbejdes med temaer det ville være værd for dem at koncentrere sig om. "Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!"