Menighedens vækst forhales ved dens medlemmers forkerte handlemåde. Selvom det er en vigtig og nødvendig handlinger vil en forening med menigheden ikke gøre nogen til en kristen eller forsikrer frelse. Vi kan ikke sikre os titlen til himlen ved at få vore navne indskrevet i menighedsbøgerne, medens vore hjerter fremmede overfor Kristus. Vi bør være hans trofaste repræsentanter på jorden, arbejde i samklang med ham. ”Elskede, vi er nu Guds sønner.” Vi bør have dette hellige forhold i tanke, og ikke gøre noget der bringer vor Faders sag i vanry.