Review and Herald 16/06 1891

En henvendelse til unge mennesker.

Vi har et højtideligt budskab at frembære for verden, og hvor forsigtig bør vi ikke være med vor opførsel, hvor ulasteligt vort eksempel. Hvis ve ledes bort på grund af vor indflydelse, vil tabet tilregnes os. Vi skal ikke kun lide fordi vi selv har forkastet Kristus, men fordi vor utålmodighed ansporer andre til at fortsætte i overtrædelse. Herren vil hjælpe alle som føler et behov for hjælp, som søger ham alvorligt efter styrke og guddommelig vejledning. Dem som vil rense deres hjerter og adlyde sandheden, vil Gud bruge til at udrette meget godt. Dem som har Guds kærlighed i hjertet vil vise det i tilsvarende gerninger; for de vil lade deres lys skinne frem i sandhedens og godhedens gerninger. ”En by der ligger på et bjerg kan ikke skjules.” Jeg appellerer jer mine brødre og søstre, hav selv en rodfæstelse. Lad jeres sjæle blive fastnaglet til den evige Klippe. Gud er ikke forhånet; han kender dem som er hans. Vor bekendelse af sandheden vil ikke frelse os, vi må helliggøres ved sandheden. Kristus sagde: "Dit ord er sandhed." Vi må studere Bibelen og sammenligne skriftsted med skriftsted. Blot at læse Bibelen igennem vil ikke være tilstrækkeligt. Hjertet må være åbent over for, hvad skrifterne siger angående pligten. Vi må have en rolig, fast tro og det moralske mod, som Jesus alene kan give os, så vi kan styrkes til prøvelse og beredes til pligten. Vi behøver levende tro, så vi kan være tæt forenet med Gud, for det er kun på denne måde, at vi kan have et vellykket kristent liv og være en velsignelse for andre.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.