Medens vi krydsede sletterne var der intet i det sceneri der optog vor opmærksomhed særligt, end præriebålene. Disse stå store og frygtelige ud på afstand. Idet toget bevægede sig langsomt fremad, kunne vi se de gennemskørende flammer række op som ildmure milevis over præierne; og idet vinden bliver stærkere, vil flammerne række højere og højere op, oplyse nattens mørke med deres frygtindgydende lys. Længere fremme kunne vi se hvor dybe fure der var blevet pløjet om høstakkene og bosætternes hjem for at beskytte dem; og vi kunne også se de mørke ting på afstand. De var personer der passede på deres hjem.