Det ville være godt for os, hvis vi altid kunne huske Golgata, hvor Jesus bar den frygtelige byrde af verdens synder. Hør ham udbryde i sin døende smerte: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” og husk på, at han udholdt, at hans Fader skjulte sit ansigt, så at han ikke i al evighed skulle skjule sit ansigt for det faldne menneske. Han udholdt skam, grusom piskning, fornærmelse og hån, så vi kunne blive forligt med Gud og befries fra endeløs død. Hvis vort sind dvæler ved disse emner, vil vor samtale være i himmelen, hvorfra vi ser efter vor Frelser, og selv tomme tanker vil synes at være malplaceret.