Review and Herald 20/06 1899

Sygdommen og dens årsager

Skønt flæsk er et af de mest almindelige fødemidler, som anvendes nu for tiden, er det dog et af de mest skadelige. Det var ikke blot for at vise sin myndighed, at Gud forbød jøderne at spise svinekød, men det var, fordi det ikke er passende til menneskeføde. Det frem¬bringer kirtelsyge hos menneskene og i et varmere klima spe¬dalskhed og andre stygge sygdomme. Det har en langt skadeligere indflydelse over menneskene i varmt end i koldt klima. Men Gud havde aldrig til hensigt, at svinekød skulle spises under nogen omstændighed. Hedningerne brugte flæsk som et fødemiddel, og det amerikanske folk har ligeledes brugt flæsk i mængdevis som en vigtig fødevare. I dets naturlige tilstand ville svinekød ikke være videre velsmagende; men det gøres velsmagende ved tilsætning af flere slags stærke krydderier, hvilket kun gør det onde værre. Fremfor alt andet kød har svinekød en skadelig virkning på blodet. De, som spiser meget flæsk, kan ikke vente andet end at blive syge. Sådanne, som har udendørs arbejde og tilstrækkelig bevægelse i frisk luft, føler ikke virkningen af at spise flæsk så meget som de, der har deres arbejde for det meste indendørs, sidder meget stille og beskæftiger sig med tankearbejde.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.