Mange som er sandhedslærere ophører med at være studerende, grave altid grave efter sandhed som efter skjulte rigdomme. Deres sind når kun en tarvelig lav standard; men de søger ikke at blive indflydelsesrige mænd, - ikke for selviske ærgerrigheds skyld, men for Kristi skyld, så de kan åbenbare sandhedens kraft ovre forstanden. Det er ingen synd at påskynde det boglige talent, hvis det ikke forgudes; men ingen skal kæmpe for forfængelig ære der ophøjer selvet. Når dette er tilfældet, udebliver den visdom som kommer ovenfra, som først er ren, så fredselskende, let at bede om noget, fuld af kærlighed og gode frugter. |