Da de var samlet for at deltage I Herrens nadver, blev fodtvætningens forordning indstiftet som en religiøs ceremoni. Her var vandkrukkerne, baljen og klædet; men der var diskussion om hvem der skulle være den største i Mesterens rige. Zebedæussønnernes spørgsmål om at de skulle lønnes med den højeste stilling, skabte jalousi og ophedet diskussion, hvem der skulle foretrækkes. De begyndte at henvise til deres evner og kvalifikationer, og erklære hvem der tjeneste rigets fremme bedst. De hørte Kristi ord til Johannes, som svar på Jakobs og Johannes anmodning, »Giv os sæde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side, i din herlighed.« Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, som jeg skal døbes med?« De sagde til ham: »Ja, vi kan.« Da sagde Jesus til dem: »Den kalk, som jeg tømmer, skal I tømme, og den dåb, som jeg døbes med, skal I døbes med; men sædet ved min højre eller min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt.«