Men disciplene tog sig ikke noget af disse ord, og tiede. Disciplene burde have lært Mesterens lektie, - at der ikke er ry, naturlige talenter, oplæring, professionel rang, eller nogen ære til dem fra mennesker, som vejer for himlens beslutninger; "men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader." Havde de tænkt over de lærdomme de fik om ydmyghed ville de se hinanden på helt anden måde, om hvem der skulle æres i Guds rige. Disciplene diskuterede ofte om hvem der skulle have den højeste plads i Guds rige. Kristus havde givet den særlige lærdomme, den mest slående og tydelige, står nedskrevet i Mattæus 18: " I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: »Hvem er mon den største i Himmeriget?« Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb." Dog blev disse lærdomme gentaget igen og igen. Herren forvissede dem om at hans rige ikke var af denne verden, men det var vanskeligt for hans disciple, at være på rigtige side i dette.