Review and Herald 22/06 1897

Menighedens anordninger

Det er ikke blot en ydre formssag at deltage i Herrens Hus' anordninger. Det er ikke hensigten, at vi der skal dvæle ved vore fejltagelser. Fodtvætningen omfatter alt dette. "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt." Vi skal ikke komme med sindet optaget af tidligere erfaringer i vort religiøse liv, enten disse er opløftende eller deprimerende. Vi skal ikke ved denne anledning genkalde os den uret, vor broder måtte have gjort os. Ydmyghedends anordning har til hensigt at rense vor åndelige horisont for alt det dårlige, som har fået lov til at formørke den. Vi er samlet for at møde Jesus Kristus i et helligt fællesskab. Alle hjerter bør være åbne for retfærdighedens strålende sol. Sind og tanke skal samles om Jesus som det store centrum, fra hvilket hele vort håb om et evigt liv udgår. Vi skal ikke stå i korsets skygge, men i dets frelsende lys. Med hjerter, som er rensede i hans dyrebare blod og fuldt bevidst om hans nærværelse - skønt uset - kan vi lytte til hans stemme, som fryder vor sjæl med ordene: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!" Ved Herrens nadver kommer himlen meget nær til de sande medlemmer af Herrens familie og de bliver bragt i kærlig kontakt med hverandre.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.