Disse anordninger betragtes alt for ofte som en skik og ikke som hellige påmindelser, der skal drage sindet til vor Herre Jesus. Det var Ham, der indstiftede dem og derved meddelte sine tjenere sin egen kraft. Men denne skat har de i lerkar. Der er deres opgave, at forestå disse særlige anordninger, som blev indstiftet af Herren selv for at vedvare til tidernes ende. I disse hans egne anordninger møder Han sit folk og giver dem kraft ved sin personlige nærværelse. Selv om de hjerter og hænder, som styrer anordningerne, ikke skulle være helligede, er Jesus midt iblandt sine for at bearbejde menneskelige hjerter. Alle, som deltager i fodtvætningen med Kristi ydmyghed - alle, som holder sjælens øje fæstet på det sande tabernakel og den tjeneste, som er indstiftet af Herren og ikke af et menneske, vil med usvigelig sikkerhed blive velsignet med åndelig styrke, hver gang der holdes nadver. Der er en dybere mening med indstiftelsen af disse ting. Kristi efterfølgere skal mindes om den ydmyge Jesus. Denne anordning skal inspirere til ydmyghed, men bør aldrig anses for ydmygende i den forstand at den skulle nedværdige mennesket. Den skal blødgøre vor hjerter i forhold til hverandre. Den, som kommer til Den hellige Nadver med et hjerte, som er åbent for Guds indflydelse, vil modtage stor velsignelse, selv om de, der leder nadveren ikke nyder samme forret.