To mænd lægger ud med at arbejde for Guds sag. Den ene har alle muligheder for uddannelse. Hans tankesind opdyrkes, hans kræfter udvikles, og han beredes til at blive en virkningsfuld arbejder. Men vi venter forgæves på at se de gode resultater af gode ting som han har nydt godt af. I stedet for at gore sig nyttigere, forstrer hans udannelse en følelse af mangt og selviskhed; han sætter sig selv højere end sine mindre heldigt stillede brødre. Han fortsætter ikke med at fylde sindet med nyttigt kundskab, der udruster ham til større ansvar. Så længe han praler af sin lærdom, arbejder han ikke med alle sine evner, med øjnene rettet på Guds herlighed. Den anden har gode naturlige evner, men en begrænset uddannelse. Han lærer hele tiden i Kristi skole. Jesu kærlighed er i hans hjerte, og han vandrer ydmygt med Gud. Han har uselviske tanker og mål, og prøver at gøre alt det gode han kan. Han bruger de evner han har, hans tankesind vokser. Salmisten siger: ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.”