Sabbatsholdere som bekender at være Guds udvalgt og særlige folk, bør aflægge sig krinoliner, og deres praksis og eksempel bør være en levende irettesættelse for dem der bærer dem. Nogle kan indvende det er behageligt. Jeg har rejst meget, og har set mange ubehageligheder ved at bære krinoliner, og dem som indvender det er sundt, bærer dem om vinteren, hvilket er skadeligere end kiltskørter. Når jeg rejser i vogne og er på holdepladser, ledes jeg ofte til at udbryde: Du altforbarmende, hvor er de røde i huden! Jeg har set store grupper sidde tæt i vognene, og for at lave plads, skulle krinolinerne trækkes op og sættes i en form som er usømmelig. Og i denne form blottes man ti gange mere når der bæres krinoliner, end hos dem som ikke har det,; og var det ikke for modens skyld, vil dem der udsætter sig usømmeligt blive hylet ud; men ærbarhed og anstændighed må ofres til modens gud. Gud vil ikke ynkes over dem som vil være slaver af mode. Men det er vel ikke helt galt at bære krinoliner, skulle der ikke være noget rigtigt i det? Lad moden ændre og der vil ikke længere tales om bekvemmelighed. Det er ethvert Guds barns pligt at spørge: Hvori er jeg udskilt fra verden? Lad dem lide nogle ubehageligheder og være på den sikre side. Hvilke kors bærer Guds folk på? De blander sig med verden, tager del i deres ånd og klæder, taler og handler som dem.