Guds lov er den eneste sande standard for moralsk fuldkommenhed. I Kristi liv blev denne lov udført i handling, og dette er vort eksempel. Intet mindre end dette vil efterkomme Guds krav. Vi kan påberåbe os vor manglende evne til at holde loven, men denne undskyldning vil ikke frikende os. En sådan bøn er det kødelige hjertes sprog, som ikke er villigt til at gøre alvorlige bestræbelser, på at overvinde selvet. Kristus kunne sige: "Jeg har holdt min Faders bud." Og apostlen Johannes siger: "Den, der siger, at han bliver i ham, han er også selv skyldig at vandre således, som han vandrede."