Tag med mig hen til sygeværelset. Der ligger en mand og en fader, en mand som er til velsignelse for samfundet og for Guds sag. Han er pludseligt blevet slået af sygdom. Feberbranden syndes at fortære ham. Han længes efter rent vand til at fugte de tørre læber med, og slukke den rasende tørst, og kølne den feberramte pande. Men nej, doktoren har forbudt vand. Gives stimulanser til stærke drikke, og han gyder olie til bålet. Det salige, himmelsk sendte vand, der bruges dygtigt, vil slukke den fortærende brand, men det sættes til side for giftig medicin.