Mange har indtrådt i ægtestan¬den uden at have lagt noget til bedste for fremtiden og uden udsigt til at forskaffe sig midler til livets underhold, da de hverken har haft legemlig styrke eller energi til at tage sig noget for. Netop sådanne synes at have haft størst hast med at gifte sig og derved påtage sig forpligtelser, om hvilke de ingen forestilling havde. De var ikke begavede med ædle og ophøjede følelser og bevæggrunde og havde ingen virkelig forstand på en ægtefælles og fars pligter, ej heller på, hvad der fordredes for at kunne underholde en familie. Og de viste ikke mere rimelighed med hensyn til familiens forøgelse, end de lagde for dagen i sin forretning. De, som ikke har nogen forretningssans, og har dårligst for at klare sig igennem her i verden, har sædvanligvis de største familier at forsørge, medens mænd, der har evne til at skaffe sig rigdom, ej har flere børn, end de godt kan forsørge. De, som ikke kan forsørge sig selv, burde ingen børn have. I mange tilfælde vokser børn i sådanne fattige familier, hvor faderen ej kan forskaffe til¬strækkelige midler til familiens underhold, op mere som dyr end som mennesker. De kan hverken få passende føde eller passende klæder. Både deres legemlige og åndelige uddannelse bliver sørgelig forsømt, og hjemmet har intet tiltrækkende eller helligt ved sig hverken for forældrene eller børnene.