Denne lignelse vil altid slukke iveren for grådighed og pengebegær som forhåner Gud så meget. De som har det sådan, afslører deres uværdighed til at få større løn, eller få den højeste placering. Beklagelsen lød: "»De sidste der har kun arbejdet én time, og du har stillet den lige med os, som har båret dagens byrde og hede.« Svaret kom: »Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en denar?. . . . Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?« Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«