Sygelige mænd har ofte vundet tilsyneladende sunde og friske kvinders kærlighed, og fordi de elskede hverandre, har de anset sig fuldkommen berettigede til at gifte sig uden at tage i betragtning, at hustruen måtte komme til at lide mere eller mindre på grund af mandens syge¬lighed. I mange tilfælde kommer manden sig mærkbart under sådanne forhold, medens hustruen pådrager sig hans sygdom, han lever for en stor del på hendes livskraft, og hun begynder snart at klage over dårligt helbred. Han forlænger sine dage ved at forkorte hendes. De, som gifter sig under sådanne omstændigheder, begår synd, idet de kun lidet agter sundhed og liv, som Gud har givet dem til at bruge til hans ære. Men dersom de, som indtræder i ægtestanden under sådanne omstændig¬heder, var de eneste, som måtte lide følgerne, så var synden ikke så stor. Men desværre må også børnene lide på grund af den sygdom, der overføres til dem. På denne måde er sygdom blevet overført fra slægtled til slægtled. Og dog giver mange Gud skylden for al denne elendighed, skønt det er deres egen ubetænksomme handling, som er årsag dertil. De har været ophav til en forsvaget slægt og bidraget til at fordærve menneske¬slægten ved at forplante arvelige sygdomme og derved været årsag til at forøge den lidelse, som findes på jorden.