Review and Herald 4/07 1899

Sygdommen og dens årsager

En anden årsag til menneskenes svaghed for nærværende, både hvad legemsstyrke og moralsk kraft angår, er den, at mænd og kvinder af højst ulig alder gifter sig med hverandre. Ofte gifter ganske unge kvinder sig med temmelig gamle mænd. Herved er mandens liv i mange tilfælde blevet forlænget, medens hustruen har tabt betydeligt af sin livskraft, der er overgået til hendes alderstegne mand. Det kan ikke være nogen kvindes pligt at opofre liv og helbred, selv om hun elsker en, der er så meget ældre, end hun selv er, og er villig til at gøre en sådan opofrelse. Der var interesser af langt højere betydning end hendes egne at tage i betragtning. Hvorledes ville f.eks. børnenes tilstand blive, om det faldt i deres lod at få nogen. Endnu værre er det for unge mænd at gifte sig med kvinder, som er meget ældre end de selv. Sådanne forældres børn har i mange tilfælde svag forstand og er dårligt udviklede i legemlig henseende. I sådanne familier træffer man ofte børn med ejendommelige og beklagelige karaktertræk. Ikke så sjælden dør de i en ung alder, og de, som vokser op, bliver i reglen svage både i legemlig, sjælelig og moralsk henseende.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.