Og her den menneskelige: "Da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden." Han påtog sig frivilligt menneskelig natur. Det var helt hans egen beslutning. Han iførte sin Guddommelighed menneskelighed. Han var hele tiden Gud, men han fremtrådte ikke som Gud. Han skjulte den Guddommelighed, som hele Guds univers havde tilbedt og beundret. Han var Gud, Da han var på jorden, men han afførte sig sin guddomsskikkelse og blev menneskelig. Han vandrede hernede som et menneske. For vor skyld blev han fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Han lagde sin herlighed og majestæt til side. Han var Gud, men for en tid gav han afkald på sin herlige guddomsskikkelse. Overalt bragte han velsignelse til menneskene. Skønt han levede i fattigdom hernede, ville legioner af engle have omringet og tilbedet ham, hvis han havde befalet det. Men han levede her uden at blive anerkendt af sine skabninger - ud over nogle ganske få gange. Atmosfæren omkring ham var opfyldt af synd og forbandelser i stedet for hellig lovsang. Han levede fattigt og ydmygt. Mens han gik til og fra sin barmhjertige gerning med at helbrede de syge og trøste de sørgende, var der næppe een, som takkede ham for det, og folkets ledende mænd foragtede ham.