Kristus udførte en tjenestehandling for sine disciple. Han tog et klæde, og bandt de tom sig. Han havde mange ting at sige til dem, men hvordan kunne de bære dette? Han så at en opstand mod at forbyde orden, greb dem. Der kom stridigheder ind blandt dem. For når de så et en af dem tvættede restens fødder, mente de at dette skulle bemærkes, - en tjenergerninger, de mente de altid måtte gøre, - og der var ingen der handlede, alligevel prøvede alle at se ubemærket ud, for en stund. Oh, hvor de følte det pinligt. De lod til at kun tænke på sig selv. Hvilken frygtelig selviskhed, og vælge at få det på deres egen måde!