Frelseren lod sagen ligge en stud, for at se om de ændrede hjerter. Og rejste den elskede sig, og lagde sine klæder til side, og tog et linnedklæde bandt det omkring sig selv, og hældte vand i baljen. Det var der at disciplene blev overraskede og skammede sig. Kristus kunne ikke give dem en større irettesættelse. Han ynkedes over sine disciple i sit hjerte. Han vidste efter sin død, at hele dette sceneri ville plage dem, og ville fortjene straf. Hans sjæl blev allerede presset under den hårde byrde, som ingen af dem kunne påtage sig. Men hans kærlighed forandrede sig slet ikke. Han vidste at timen var lige foran ham, hvor han skulle forlade denne verden, og gå til Faderen; alligevel elskede han sine egne, som var i verden, han elskede dem helt til sidst. Hans kærlighed var varig, den var guddommelig. Deres barnlige jalousi og lidenskaber var til skade for dem selv.